Parkvandring i KILDERNES by – 4000 Roskilde


Vandring og samtale om spiritualitet og åndelighed ved foden af Roskilde Domkirke i
kildernes by.
I en lille smuk kuperet park, Roskilde Bypark, vandrer vi slentrende afsted, og taler stille
om det der måtte ligge dig på hjerte. Der er ’højt til loftet,’ gode bænke til rådighed, og
smukt udsyn over vandet fra parkens centrale plads. Vi passerer tre ud af otte kilder i
kildernes by. Alt efter dit ønske deler jeg gerne egne åndrige spirituelle oplevelser og
erfaringer med dig undervejs, som supplement til din egen proces. Vi afsluttersamværet
med rundgang om Roskilde Domkirke og ånder domkirkepladsens storhed ind et øjeblik,
lige der hvor det føles rigtigt for dig.
Ordet kilde er sproglig årsag til mange sammensatte ord og begreber. I kildernes by,
Roskilde, er en kilde et sted, hvor vand naturligt finder vej fra grundvand til jordoverflade.
En geologisk gensidig sammenhæng mellem noget indre og noget ydre. En kilde betyder
overordnet og symbolsk et ophav hvorfra noget strømmer eller udspringer…