Om Birgitte Schledermann
Arbejdsbien sagde STOP!
På det personlige plan har mit arbejdsliv altid haft som mål at udføre næstekærlig støtte, og ledelse af små og store mennesker med hjertet. Ved at yde hjælp til personlige processer, og arbejdsmæssige udfordringer, har jeg bevæget mig gennem børneområdet herunder normalområdet og specialområdet som leder af børnehuse og områdeinstitutioner. Som selvstændig konsulent har jeg arbejdet med udviklings – og undervisningsopgaver indenfor efteruddannelse af medarbejdere i socialpsykiatrien, og lavet trivselsundersøgelser gennem face to face interviews af medarbejdere i Ukraine.
Efter en stilling som myndighedsleder af sygedagpenge, et umådeligt belastet arbejdsmiljø, og deraf ringe mulighed for at passe på mine medarbejdere, trak jeg skarpt i nødbremsen i 2019 og sagde farvel og tak. Det var smertefuldt at forlade min elskede afdeling og mine dygtige medarbejdere, – men det helt rigtige valg at passe på mig selv! Det skulle blive en særlig trædesten til noget fuldstændig uventet!
Transcendens og transformation – kaldet!
I sommeren 2019, havde jeg det så godt som nærmest aldrig før. På ferie med min mand, en vidunderlig sommerdag i Europa samme år, blev mit liv fra det ene øjeblik til det andet forandret for altid. Jeg havde nedslag af oplevelser, jeg umiddelbart ville tro var umulige. Ubekendt med den slags følte jeg mig rystet, ramt og rørt. Jeg blev bemærkelsesværdigt efterladt uden mulighed for tvivl om tilstedevær af noget meget større end os selv. I mit univers kunne jeg ikke finde andre ord end ’en flig’ af Guds blottede tilkendegivelse. Som bærer af personligt vidnesbyrd, må vi næstekærligt hjælpe hinanden med at sætte brudstykker sammen ved deling. Men det kræver stort mod at nå dertil, må jeg sande, i samtidig proces med at lære, at leve med det. Jeg har båret på, og bearbejdet oplevelserne gennem fem år, – der blev til flere. Bearbejdelse og forsøgsvis forståelse af noget der føles som ’helligt gods’ er tilsyneladende en livslang proces, som har bragt mig ind på det Teologiske Fakultet i København, hvor jeg stadig studerer.
Kunstneren – det ordløses sprog!
Trangen til at få et efterhånden stort indre univers gjort tåleligt at rumme, før jeg rigtigt kunne udtrykke det i ord, begyndte at flyde fra hånden. Mit tidligere lejlighedsvise udtryk på lærred fortsatte sin egen proces, og forandrede sig fra relativt store farverige formater, til få simple billeder og stregtegninger i kombination med akvarel og Poshka. Et billedsprog der på sin egen fortællende måde beskriver den samme transformation blot ordløst billedligt.
Skribent og poet – et personligt vidnesbyrd på skrift og versefødder!
Fra ånd til hånd fandt videre vej ind i digte, vers og rim der meldte sin egen ankomst, og stadig af og til minder om, at nu er det tid til at gribe pennen. Bogen med så godt som muligt alle beretningens nuancer er undervejs, og snart færdig. Den har i sig selv været gennem en lang proces, medpassager på min videre personlige rejse, og SÅ vigtigt for mig, at den lige om lidt bliver tilgængelig for dig, som på tæt hold måtte have lyst til at leve med under begivenhedernes gang. Jeg håber den må bidrage til inspiration for mange, trøst for andre, og slutteligt muligvis årsag til udvidelse af nye horisonter.
Næstekærlig livsvejleder
Gennem kroppen sanser vi, gennem udvikling vokser vi, og gennem ånden udvider vi.
Det åndelige har ved nærmere eftertanke og gennemsyn af mit liv altid banket på, men tilsidesat, og levet et kummerligt skyggeliv. Som jeg blev ældre, blev tegnene tiltagende over tid. Jeg vidste blot stadig ikke, hvad det var. Jeg vidste ikke, at det åndelige livs tilkendegivelse sker på alle de måder, vi er i stand til at tage imod. Jeg vidste ikke at henvendelser og klarhed sker såvel i drømme som vågen tilstand. Jeg kendte kun til lejlighedsvis flygtig samklang, resonans og synkronicitet ligesom så mange andre. Jeg fik altid at vide, at det var tilfældigt, hvis jeg overrasket oplevede og følte usædvanlige sammenfald – og lod det selvsagt passere. Hvis jeg havde vidst det, jeg har erfaret nu, havde min egen rejse været meget mere lige til, mere fredfyldt, balanceret og indholdsrig – og ubeskrivelig meget nemmere. Igennem alle sansekanaler har jeg set, hørt, og mærket, nærmest smagt, på en palette af menneskelig fred gennem åndelige retter, der kun smager af mere! så nu ved jeg, at der er mere! og vil elske omsorgsfuldt, støttende og næstekærligt at følges med dig om dit – mere. Hvad ønsker du – mere?
